Kendte5. december 2022

Annette Heick afslører: Kunne ikke score på grund af mor og far

Keld og Hilda Heick har ikke ligefrem gjort det nemt for Annette Heicks datingliv
Annette Vollmer Heick har ikke haft særlig mange kærester på grund af sine kendte forældre.
Annette Vollmer Heick har ikke haft særlig mange kærester på grund af sine kendte forældre.
 Foto: Ritzau Scanpix

De var kun 15 år gamle, da de mødtes, og de har været gift i hele 54 år.

Ja, det er ikke nogen hemmelighed, at Keld og Hilda Heick er et af de danske kendispar med den sødeste og reneste kærlighedshistorie bag sig.

Og man skulle ikke umiddelbart tro, at den slags førte noget som helst negativt med sig, men det har det faktisk gjort for deres datter, Annette Heick.

Det afslører hun i den seneste udgave af B.T.-podcasten 'Det, vi taler om'.

Her fortæller den 51-årige sangerinde og tv-vært nemlig, at hendes forældres pæne, polerede og uskyldige forhold har haft dårlig indflydelse på hendes evne til at score.

- Jeg har virkelig ikke haft mange kærester, og det har virkelig heller ikke været nemt at score, siger hun i podcasten og fortsætter:

Keld & Hilda Heick blev gift i 1968.
Keld & Hilda Heick blev gift i 1968.
 Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

- Når jeg har stået i de situationer, så har de (mændene, red.) bakket ud, hvilket der selvfølgelig kan være mange årsager til, men nogle gange har jeg følt, at de har syntes, det var grænseoverskridende at røre ved en, der er ud af det der uskyld.

Ifølge Annette Heick har hun en fornemmelse af, at mange mænd ikke kan finde sig tilpasse i noget så uskyldsrent som Keld og Hilda Heick.

- Det er virkelig mærkeligt, men jeg har virkelig oplevet det mange gange, siger hun og fortsætter:

- Så enten er det fordi, jeg er vildt frastødende, eller også er der noget i det.

Heldigvis har Annette Heick da på et eller andet tidspunkt formået at score en mand på trods af mors og fars perfekte kærlighedshistorie.

Hun har i hvert fald i over tyve år været gift med Jesper Volmer, som tidligere har været kok for Kongehuset.

De to har sønnerne Elliot og Storm sammen.

Sponsoreret indhold