Annette Heick i shitstorm: - Jeg har ingen samvittighedskvaler
Det er vist næppe gået manges næser forbi, at Annette Heick har fået sig en del omtale i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.
Her medvirkede den 51-årige kendis nemlig i B.T.-podcasten "Det, vi taler om", hvor hun efterfølgende har fået en del hug for en række udtalelser.
Annette Heick er blandt andet blevet beskyldt for at lyve om at få smidt Rasmus Paludan væk, da han tilfældigvis holdt en demonstration foran hendes hus midt i et middagsselskab.
Derudover er hun blevet revset, hånet og svinet til for at beskrive gæstelisten til førnævnte middagsselskab som folk fra "øverste, øverste, øverste hylde".
Nu sætter ord Annette Heick ord på de mange kritiske kommentarer.
- Jeg er i den heldige situation, at jeg ikke læser, hvad der foregår på sociale medier, understreger hun over for SE og HØR.
Hun påstår herefter, at situation foregik, som hun har fortalt, selvom både Rasmus Paludan og politiet efterfølgende har afvist hendes genfortælling af historien.
- Jeg selv, mine ansatte og mine nærmeste ved, hvad der foregik den pågældende aften, og derfor har jeg ingen samvittighedskvaler, udtaler hun og fortæller, at hun i dag vil fokusere på sønnen Eliot Vollmer Heick, der bliver student.
- Hvad folk så i øvrigt mener om en situation, de ikke kender til... tja, det trækker jeg på skuldrene over.
SE og HØR har forsøgt at få Annette Heick til at fortælle, hvem der var på hendes famøse gæsteliste til middagsselskabet, men det har hun ikke ønsket at svare på, da hun ikke vil "hive andre med i manegen".
Herunder kan du se Annette Heicks kommentar i "Det, vi taler om":