
Annette Heick og Jesper Vollmer sætter luksusvillaen til salg

LÆS OGSÅ: Sådan reddede Annette Heick sig fra økonomisk ruin
I det mondæne Søllerød i Holte er et stykke boligdrøm netop blevet sat til salg.
Og det er ingen ringere end kendisparret Annette Heick og Jesper Vollmer, der har sat deres luksusvilla på markedet.
Med en prisseddel på hele 15.495.000 kroner får den eller de kommende ejere da også nøglerne til et hjem, hvor der ikke er sparet på meget.
Den 202 kvadratmeter store villa, som også byder på en 55 kvadratmeter stor kælder, har været familiens hjem siden 2018.

Men nu er tiden kommet til at lade andre overtage de hyggelige terrasser og den indbydende swimmingpool.
- Vi strippede huset fuldstændig, efter vi købte det.
- Alt har været ude, fortæller Annette Heick til BILLED-BLADET.
Selvom det kan virke uforståeligt at sælge en sådan perle, så har Heick og Vollmer større drømme, de ønsker at forfølge.
Men hvor de drømme bringer dem hen, holder de indtil videre tæt med.

Det er imidlertid "i området", at deres kommende hjem kommer til at ligge.
- Jeg kan ikke afsløre for meget, men det er ikke langt fra, hvor vi bor nu, fortæller hun til ugebladet.
Og det er igen renoveringsprojekter, de har fået øje på - lige nu to muligheder på enten 469 eller 289 kvadratmeter.