Anni Fønsby i uheld før brylluppet
Det skulle være så flot og romantisk, da Anni Fønsby i dag skulle ankomme til sit bryllup.
Men den store dag gik ikke som planlagt, for allerede på vej til brylluppet blev kendissen forhindret på voldsom vis, da den smukke veteranbil, hun skulle stige ud af ved kirken, blev påkørt.
Nogen kørte nemlig ud foran veteranbilen på vej til vielsen.
Heldigvis kom ingen til skade under uheldet, udover at Anni Fønsbys veteranbil fik en stor bule.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Anni Fønsbys veteranbil fik en ordentlig bule forrest i højre side. Foto: Jan Körner
Foto: Jan Körner
Anni Fønsby selv slap med et bilskift, da den smukke bil altså måtte udskiftes til en mere almindelig model.
Derudover blev hun 18 minutter forsinket til brylluppet - men traditionerne foreskriver jo heldigvis, at bruden ankommer som den allersidste.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Anni Fønsby og René. Foto: Martin Høien
Anni Fønsby og René forlovede sig i romantiske omgivelser i Thailand i januar sidste år og blev i dag viet ved et klassisk kirkebryllup.
– Jeg har aldrig været gift på ordentlig vis – så for mig var det vigtigt, at jeg fik det der prinsessebryllup, har Anni Fønsby tidligere sagt til SE og HØR.