Kendte16. december 2020

Annika Aakjær scorer ny stor værtsrolle

Sangerinden skal guide publikum gennem endnu en stor prisuddeling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aakjaer.jpg
 Foto: Birger Storm

I november var Annika Aakjær vært ved Danish Music Awards, og allerede nu har hun sikret sig et job ved endnu en stor dansk prisuddeling.

Hun er nemlig blevet valgt som vært til 2021-udgaven af Bodilprisen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Filmkritikere.

Prisuddelingen foregår 20. marts 2021 i ved et corona-venligt gallashow på Folketeatret i København.

- Jeg er virkelig glad for at blive spurgt, om jeg vil være vært på Bodilprisen og har tænkt mig at gøre mig ekstra umage for, at det bliver et show, som er filmbranchens showfolk værdig. Jeg har tænkt mig at rulle med alt, hvad jeg har, og glæder mig enormt meget, lyder det fra Annika Aakjær i pressemeddelelsen.

Formanden for Danske Filmkritikere, Nanna Frank Rasmussen, er begejstret over muligheden for at få Annika Aakjær som vært til showet.

- Vi er ualmindeligt glade for, at Annika Aakjær har sagt ja til at være vært for Bodil 2021. Hun har et sindssygt skarpt satirisk blik for, hvad der rører sig i den kulturelle og politiske andedam, og hun er ikke bange for at sige - eller synge - tingene højt. Derudover er hun også bare helt utrolig sjov. Sidste år var hun med som gæst på scenen; i år er hun vært for det hele, og det glæder vi os til at opleve, siger Nanna Frank Rasmussen.

I alt skal der uddeles 14 priser til filmårets største præstationer.

Sponsoreret indhold