Ant og Dec takker af efter 22 år på skærmen lørdag aften

LÆS OGSÅ: Anthony McPartlin indlagt på afvænningsklinik
Herhjemme kender vi dem især fra "Britain's got talent", hvor Ant og Dec giver den som vibrerende værtsduo i underholdningsprogrammet. Britiske seere har dog haft fornøjelsen af makkernes helt eget program, "Saturday Night Takeaway", som er blevet sendt i ikke mindre end 22 år.
Nu siger de to værter dog stop.
Lørdag aften takkede Ant og Dec af efter to årtier med lørdagsprogrammet, som lægges i graven.
De to værter fortalte, at de aldrig havde drømt om, at "Saturday Night Takeaway" ville køre i 22 år, skriver sladdersitet Goss.ie.
– Det har været en ære og et privilegium at lave showet og at være en del af jeres lørdag aftener i 22 år, siger Ant i duoens sidste program, hvor en rørt Dec fortsatte afskeden:
– Da vi begyndte det her i 2022, tænkte vi begge, at vi ville være heldige, hvis vi kunne gøre det i måske et par år. Så det, der er sket, har virkelig overgået vores vildeste fantasi. Vi har virkelig elsket hvert et sekund af at lave det her program.