Kendte13. januar 2021

Armie Hammer beskyldes for skræmmende kannibalisme-beskeder: - Jeg vil æde dig

En række screenshots af private samtaler - angiveligt mellem stjerneskuespilleren og hans elskerinder - har vakt stor forargelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega139899_057.jpg
 Foto: MEGA

Voldtægtsfantasier, blod, kvælningssex og kannibalisme.

Sådan lyder temaerne for nogle af de mange beskeder, som pibler frem på de sociale medier for tiden. Men det til tider bizarre indhold er ikke det eneste, der vækker opsigt.

Afsenderen skulle nemlig angiveligt være den 34-årige amerikanske skuespiller Armie Hammer, som vi kender fra film som ”The Social Network” og ”Call me by your name”.

Medier som The Sun, Daily Mail og Papermag skriver om de vilde beskyldninger, men Hammer har endnu ikke selv kommenteret, be- eller afkræftet de særprægede beskedudvekslinger.

Skærmbillederne kommer fra en kvinde, der hævder at have haft en længere seksuel relation med skuespilleren – også i den tid, hvor han var gift med sin hustru gennem ti år, Elizabeth Chamber, med hvem han har to små børn.

De to blev skilt i sommer.

Kvinden, der på de sociale medier går under navnet houseofeffie, påstår, at Hammer havde flere såkaldte ”slaver”. Og at han kaldte dem for sine ”kittens” -eller kattekillinger.

En tå i lommen

I samtalerne mellem kvinden og skuespilleren, der tilsyneladende er foregået i den private indbakke på Instagram, lyder det blandt andet:

”Du lever kun for at adlyde som min slave. Jeg vil eje dig. Det er min sjæl. Min hjerne. Min ånd. Min krop.”

Og lidt mere direkte i en anden besked:

“Vil du komme her og være min ejendel til den dag, du dør? Hvis jeg ville skære en af dine tæer af, og beholde den i min lomme, så jeg altid havde en del af dig i min besiddelse?”

100 % Kannibal

I de fleste af udvekslingerne er afsenderen opsat på at være herre over kvinden, som han desuden kalder for ”The Michael Phelps of fucking”.

Phelps er olympisk svømmer med hele 23 guldmedaljer på CV’et, så man må gå ud fra, at det er en form for kompliment.

https://imgix.seoghoer.dk/ahbesked2.png
 Foto: Instagram, houseofeffie
https://imgix.seoghoer.dk/ah3_0.png
 Foto: Instagram, houseofeffie

(Foto: Instagram, houseofeffie)

I en anden af de talrige beskeder indrømmer afsenderen, at han er beruset og enormt opstemt. Tilsyneladende lige inden, han indrømmer en af sine helt store fantasier.

”Jeg er 100 procent kannibal. Jeg vil æde dig,” skriver vedkommende, før han fortsætter:

”Jeg vil drikke dit blod.”

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/hammerhustru.jpg
 Foto: MEGA

Armie Hammer og Elizabeth Chambers, som blev skilt i sommeren 2020 - sammen har de treårige Ford og sekårige Harper (Foto: Mega)

Eks'en: - De er ægte

Mange ville nok her påpege, at der som regel ikke går røg af en brand uden ild. Og den populære skuespillers ekskæreste har absolut båret brænde til bålet, siden de første beskeder dukkede op søndag.

”Hvis I stadig er i tvivl om, hvorvidt disse Armie Hammer-beskeder er ægte (og det er de), så skulle I måske begynde at stille spørgsmål til den kultur, vi lever i, hvor man er villig til at lade tvivlen komme overgrebsmanden til gode, frem for ofrene,” tweetede forfatter Jessica Ciencin Henriquez, som ved flere lejligheder blev set sammen med Hammer efter hans skilsmisse.

https://imgix.seoghoer.dk/ahbesked.png
 Foto: Instagram, houseofeffie

(Foto: Instagram, houseofeffie)

Armie Hammer har flere gange været åben om sine seksuelle præferencer, når han har givet interviews. Dog har han aldrig indrømmet andet, end at han nok ville kunne beskrives som en ”dominerende elsker”.

I et interview med Playboy i 2013 fortalte han, at hans appetit på sex ændrede sig, efter han var blevet en gift mand.

- Tja, hvis du er gift med en feminist, som jeg er, så er det… Jeg ved ikke, hvor meget, jeg kan sige, uden at gøre mine forældre forlegne, men jeg plejede at være en dominerende elsker, lød det fra skuespilleren i sin tid.

Sponsoreret indhold