Arven efter Karsten Ree er på plads: Sønnerne overtager
I flere år har Karsten Ree døjet med alvorlig sygdom. Kræft i blæren, blodprop i hjernen, nethindeløsning og corona har alt sammen været med til at svække den nu 77-årige erhvervsmand fra Vedbæk i en sådan grad, at han nu har gjort klar til et generationsskifte i den pulje af virksomheder, som han gennem tiden har investeret i.
Til Finans fortæller Karsten Ree, at det har været en “indviklet, åndssvag proces”.
Sønnerne Christian, der fylder 40 år i denne uge, Oliver, 29, og William, 26, ejer nu størstedelen af de tre Karsten Ree Holding-selskaber A, B, og C.
Hemmelig ægtepagt
Datteren Rikke, 50, er blevet købt ud. Rikke, som er uddannet veterinærsygeplejerske, arbejder for et erhvervsledernetværk og har sit på det tørre. I 2021 købte hun og ægtefællen et palæ på Rungsted Strandvej. Pris: 20 millioner kroner.
Hvor meget der udbetales til Janni, når Karsten Ree en gang dør, har parret besluttet at holde sig selv.
– Jeg kommer nok ikke til at stå på gaden, har Janni tidligere sagt til SE og HØR.
Store tab
Formuen i Ree-imperiet er enorm, selv om Karstens investeringer i den kinesiske salgsportal Alibaba har vist sig at være gået grueligt galt. Alibaba-aktiernes værdi er nu kun en tredjedel af, hvad de var værd, da kursen toppede. Alibaba-eventyret har formentlig kostet ham en milliard. Men pengene er først tabt, når han sælger – og derfor har han besluttet at beholde aktierne indtil videre.
Karsten Ree har da også prøvet at miste mange penge tidligere. For eksempel på investeringer i Amagerbanken og i Cimber Air, som gik konkurs. Og så lancerede han også det nu afviklede ugeblad Tæt På.
Sin første formue arvede Karsten efter sin far, der havde en række møntvaskerier. Det var først, da han solgte Den Blå Avis til Ebay, at kasseapparatet for alvor klingede. Salget indbragte ham mere end to milliarder kroner.
Tisser i haven
Selv om Karsten Ree bor i en Øresundsvilla på en af Danmarks dyreste adresser, ejer store landområder i Afrika og igennem hele livet har samlet eksklusive biler, så er han stadig typen, der vender hver en krone, inden han giver den ud, og han bøjer sig gerne ned for at samle en tom flaske op, så han kan indløse panten.
Han går også gerne ud i haven og tisser, så der ikke skal bruges dyrt vand på at skylle ud i toilettet.
Karsten Ree var på den seneste liste over Danmarks rigeste placeret som nummer 90 med en anslået formue på 2,1 milliarder kroner, hvilket er svimlende 900 millioner mindre end forrige år.
Selv om ham i dag nøjes med at blande sig i Ree-imperiets drift og har givet ansvaret videre til sønnerne, så er det ikke helt slut.
Foreløbig har Karsten købt luksuslejligheden for at leje den ud.
– Når jeg så en dag vil reducere arealet og ikke gider så meget plads mere, så flytter vi derind, har han sagt.