Ashley Graham er gravid
Den amerikanske model Ashley Graham har tirsdag delt nogle glædelige nyheder på Instagram.
Den 33-årige plus size-model har nemlig annonceret, at hun er gravid med sit andet barn, som hun venter sammen med manden Justin Ervin.
- Det sidste år har været fuld af små overraskelse, store sorger, velkendte begyndelser og nye historier, skriver hun i et opslag, hvor hun viser den voksende babybule frem.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Sådan så Ashley Graham ud, da hun ventede sit første barn. (Foto: MEGA)
- Jeg er kun lige gået i gang med at bearbejde og fejre, hvad det her nye kapitel betyder for os.
Og når man er en populær Sports Illustrated-model, skal man ikke vente længe på, at ens kendisvenner kommer væltende ind i kommentarsporet for at ønske en tillykke.
Derfor har både Hailey Baldwin, skuespiller Mindy Kaling og "Pretty Little Liars"-stjernen Shay Mitchell ønsket Ashley Graham stort tillykke med den glædelige nyhed.
- Elsker! Tillykke!, skriver Oprahs officielle Instagram-profil.
Artiklen fortsætter efter opslaget...
Også den danske supermodel Helena Christensen har sendt sine lykønskninger afsted.
- Åh, hvor vidunderligt! Smuk mor og far, skriver hun i sin kommentar, hvortil hun også har tilføjet en masse røde hjerter.
Ashley Graham og Ervin er i forvejen forældre til deres et-årige søn, Isaac, der kom til verden i januar 2020.
Parret blev gift i august 2010, og Graham har tidligere udtalt, at nøglen til deres lange forhold og ægteskab er, at have "sex hele tiden".
Se Ashley Grahams graviditetsopslag her: