Kendte9. april 2025

Asta Björk og Sebastian Bull tættere på drømmen: Flytter i hus

Parret har fundet en villalejlighed, som de istandsætter inden indflytning i juni
Kendte gæster til premiere på sæson to af "The last of us"
Skuespiller Sebastian Bull og danser Asta Björk Ívarsdóttir er tydeligvis stadig smaskforelskede - og snart en boligdrøm rigere.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Asta Björk og Sebastian Bull deler bryllupsplaner

Asta Björk har travlt med sin bacheloropgave, som skal afleveres i maj, men det er ikke den eneste milepæl, danseren snart når. For hun og hendes forlovede, skuespiller Sebastian Bull, er endelig i gang med at opfylde en af deres helt store drømme: De flytter i hus.

Parret skal flytte omkring juni og skal have lavet nogle ting om i den bolig, de har fundet. Det er en villalejlighed, som de "måske" har erhvervet sig, lyder det.

- Vi skal i hvert fald flytte, siger Asta Björk, før Sebastian Bull supplerer:

- Vi får lavet nogle ting om, så vi har været så heldige at kunne sætte nogle streger og få noget frihed til at gøre det. Så det bliver fantastisk for os, vi er meget glade.

Det er ikke meget, parret kan afsløre om den perle, der snart skal skabe rammerne om en housewarming, men den ligger tæt på, hvor de bor nu, røber Asta.

- Det skal være tæt på, hvor vi kan holde vores møder, vores agenter og vores arbejde - og dit studie. Der er mange ting, der skal tages i betragtning, forklarer Sebastian Bull.

SE og HØR mødte det smaskforelskede par til premiere på sæson to af "The last of us" onsdag aften.

Se alle billederne af de kendte gæster her:

Kendte gæster til premiere på sæson to af "The last of us"

Sponsoreret indhold