Asta Björk smaskforelsket: – Jeg har aldrig prøvet noget lignende
LÆS OGSÅ: Jeppe Stokholm maner til ro: Har kendt Janni i under fire måneder
Der findes mindre gode svigerfamilier, og så findes der Asta Björk og Sebastian Bulls svigerfamilier.
”Vild med dans”-parret er danset direkte ind i begge deres svigerfamilier, og før fredagens anden dans satte Sebastian Bulls mor Ruth ord på sin forholdsvis nye svigerdatter.
– Hun er vidunderlig. Der er ikke så meget mere at sige. Hun er skøn, og vi elsker hende alle sammen. Vi slås om hende, sagde hun til SE og HØR.
Efter afgørelsen havde Asta Björk næsten også svært ved at holde tårerne tilbage, da hun skulle sætte ord på Bull-familiens støtte blandt publikum.
– Hun er så sød. De er så søde. Jeg er virkelig glad for, at de var her, fortæller Asta som også denne fredag fik blomster fra svigerfamilien.
Tidligere på ugen kunne Astas helt store kærlighed fejre fødselsdag, og det markerede hun ved at sende en kæmpe kærlighedserklæring til Sebastian Bul.
En kærlighedserklæring som hun også uddybede efter andet liveshow.
– Det er bare en helt ny verden for mig. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Så jeg tror også, at jeg bliver overvældet i det. Jeg synes, det er virkelig dejligt, siger hun inden Rasmus Staghøj bryder ind.
– Det er vildt at opleve de to sammen. De er SÅ forelskede. Det er helt vildt. Det er så livsbekræftende, og det minder mig om, da jeg selv mødte Katrine. Bliv ved. Mere, mere, mere.
De pæne ord falder til trods for, at Asta havde været hård ved dansepartneren hele ugen.
Men de manglende pauser og lange træninger endte med at være det hele værd, da Asta Björk og Rasmus Staghøjs navne blev råbt op, og sikrede dem endnu en uge i ”Vild med dans”.