Kendte6 timer siden

Astrid Olsen melder ud: Efter 13 år er det slut

Influenceren, der har røget fast i mange år, har nu sat sig for at gøre det sejt IKKE at ryge, fortæller hun på sine sociale medier
Guldtuben 2018
Astrid Olsen har røget cigaretter, siden hun var 13 år gammel - men nu skal være det slut med den usunde vane.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Astrid Olsen i bilulykke: - Jeg er okay

Siden hun var ganske ung, har Asrtid Olsen ikke været bleg for at tænde op for en cigaret.

Det har også været tydeligt for de mange tusinde mennesker, der følger hende på de sociale medier, hvor hun ofte har poseret med en osepind i hånden.

Men nu skal det være slut. I en video på Instagram fortæller influenceren, at hun er i færd med et rygestop.

- Jeg tog mit første hvæs af en cigaret, da jeg var 13 år gammel. I dag er jeg 26, og jeg er fast ryger, men i dag stopper det, lyder det i videoen.

Rygestoppet skyldes, at Astrid Olsen ikke længere har lyst til at bruge sin store platform til at promovere den usunde vane.

Fremover vil hun nemlig gøre det "usejt" at være ryger.

- Selvom jeg hader at indrømme det, så har rygning været en kæmpe del af min identitet.

- Jeg kan i hvert fald nikke genkendende til, at rygning måske har set lidt sejt ud. Nogle af jer kan måske også nikke genkendende til den følelse, især når I har set mig ryge, og det gør mig virkelig ked af det.

- Så derfor vil jeg gerne gøre det sejt ikke at ryge. Det skylder jeg jer virkelig at bruge min platform til.

Astrid Olsen har opnået en ganske stor følgerskare på de sociale medier, siden hun i 2012 begyndte at lave videoer på YouTube.

Hun har derudover udgivet to bøger i henholdsvis i 2016 og senest i 2023.

Sponsoreret indhold