Kendte6. oktober 2019

Aura skiftede spor: I kloster

Den 34-årige sanger Aura boede i en periode i Nepal.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aura_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hun har levet et jetsetliv i Hollywoods bakker og er popstjerne i både Danmark og Tyskland.

Men Aura Dione har også prøvet noget helt andet.

Ifølge SE og HØRs oplysninger besluttede musikeren nemlig at lægge sit liv helt om for to år siden. Aura flyttede i kloster i Nepal. Det bekræfter Warner Music, som dog oplyser, at sangerinden ikke har kommentarer til historien.

Aura levede en helt anden, mere rolig, tilværelse i det halvandet år, hun opholdt sig i klosteret, mens hun fandt en indre ro, som det måske er lidt sværere at finde i de travle, vestlige metropoler.

Aura skriver stadig masser af musik og har åbenbart fundet ny inspiration ved at komme helt ned i gear.

Det står også i skærende kontrast til det kaos, Aura gennemgik i årene forinden, hvor hun lå i bitter krig med sin ekskæreste Janus Friis. I august 2018 indgik parterne dog forlig.

Janus Friis stævnede Aura i 2015, hvor han beskyldte Aura for at være ham utro samt for at udnytte ham pengemæssigt. Han mente, at hun skyldte ham et stort pengebeløb.

Parret gik fra hinanden i 2014.

Sponsoreret indhold