Av, av, av! Rachel Bilson sender stikpille til eks'erne
Rachel Bilson trækker overskrifter - og det samme gør hendes berømte ekskærester.
"The O.C."-stjernen afslørede nemlig forleden detaljer fra sit sexliv, og de detaljer har ikke ligefrem fået to af hendes ekskærester til at se særlig gode ud.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie er det i Rachel Bilsons egen podcast, "Broad Ideas", at hun bestemt ikke holder igen.
Her afslører den 41-årige skuespillerinde nemlig, at hun aldrig havde fået en orgasme, før hun fyldte 38 år.
- Er det ikke vildt at tænke på?, siger Rachel Bilson i podcasten, hvor komikeren Whitney Cummings var med som gæst.
Rachel Bilson dannede fra 2010 til 2017 par med skuespilleren Hayden Christensen, som hun har en i dag otteårig datter med.
Det tyder dog altså ikke på, at Rachel Bilson var fuldt ud tilfredsstillet i det syv år lange forhold - og det var hun tilsyneladende heller ikke i sit forhold forinden.
Fra 2003 til 2006 dannede hun nemlig par med sin "The O.C."-medstjerne Adam Brody, som altså heller ikke formåede at give hende en orgasme under sex.
Til gengæld er der gode nyheder for komikeren Bill Hader, der er Rachel Bilsons seneste kæreste. Alt tyder nemlig på, at det er ham, som gav hende sin første orgasme under sex nogensinde.
I hvert fald begyndte de to at date i 2019, da Rachel Bilson var 38 år gammel.
Det er samtidig heller ikke første gang, at "The O.C."-stjernen deler slibrige detaljer fra forholdet med Bill Hader, der sluttede i 2020.
I august sidste år sagde hun nemlig i sin podcast, at hun "savnede hans store p*k".
På sociale medier er det strømmet ind med opslag fra folk, der er i chok over Rachel Bilsons stikpille til ekskæresterne og den samtidige hyldest af Bill Hader.
Se en række eksempler herunder: