Awkward much? Kim Kardashian og Kanye West ignorerer hinanden til sønnens basketkamp
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian indrømmer: Fortryder at hun lød datteren gøre det
En drømmeskilsmisse kan man vist ikke kalde det, der er sket mellem den 43-årige Kim Kardashian og den 47-årige Kanye West.
Parret, der engang slet ikke kunne få nok af hinanden, gjorde tilsyneladende alt, hvad de kunne for at undgå hinanden, da de forleden gæstede den ene af sønnernes basketballkamp i Los Angeles.
Og selvom det godt kan kaldes en form for genforening, så var det ikke just en sød en af slagsen.
Skims-grundlæggeren ankom ikke i selskab med stjernerapperen, og selvom de blev spottet sige pænt hej tilhanden og udvekslede sågar et par ord, så blev det ikke til meget mere end det.
Under kampen sad Kim Kardashian nemlig så langt fra Kanye West, som det overhovedet kunne lade sig gøre.
Tidligere på ugen blev eksparret også set til en basketkamp, hvor sønnen Saint spillede med sit L.A.-hold.
Kanye West har tidligere sat ord på den svære skilsmisse og udtalt, at han har kæmpet en hård kamp for at komme til orde som far til de fire børn North, Saint, Chicago og Psalm.
- Jeg er deres far. Det er ikke kun op til kvinderne, lød det fra Kanye til Good Morning America i 2022.
- Jeg har også ret til at have en stemme i forhold til, hvad mine børn har på, hvad de ser, hvad de spiser.
Ifølge "The Kardashians"-stjernen har hun heller ikke altid haft det helt nemt med at dele børn med Kanye West.
- Jeg er fucking udmattet. Jeg har lyst til at gå amok bare en enkelt gang. Jeg vil have en dårlig dag, og det kan jeg ikke. Jeg kan ikke blive overvældet, for ingen andre har styr på deres shit, fortæller en tårevædet Kim Kardashian til sin mor i sæsonpremieren på familiens realityserie sidste år.