Kendte14. april 2025

Baby-forvirring: Britney Spears rejser med bizar nyfødt dukke

Mon popsangerinden har baby-feber, eller hvad sker der lige her?
*PREMIUM-EXCLUSIVE* Mexico, MEXICO -
Her ses den bizarre baby-dukke.
 Foto: Madi/Backgrid/Ritzau Scanpix

Man skal vist være klar til lidt af hvert, hvis man vil være i Britney Spears' selskab.

I hvert fald blev hendes entourage forleden spottet slæbende på en bizar dukke, der umiddelbart skulle ligne en vaskeægte nyfødt baby, da popstjernen ankom til Mexico.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie var Britney Spears i selskab med en mand, der slæbte den uhyggelige dukke rundt i et tæppe, mens sangerinden forsøgte at holde lav profil.

Hun var således iført solbriller og en sort hættetrøje, som hun forsøgte at hive godt ned over ansigtet.

På billeder kan man se, hvordan benet og foden på dukken stikker ud under tæppet, da de forlader lufthavnen.

Det er ikke første gang, Britney Spears vækker opsigt, hvad angår dukker.

Den 43-årige popsangerinde har tidligere vist sin enorme dukkesamling frem på sociale medier, ligesom hun tilbage i oktober 2021 ligefrem dansede løs med en af dem.

- Jeg har fået en baby, skrev hun blandt andet til dansevideoen dengang, som du kan se herunder:

Sponsoreret indhold