Kendte5. august 2024

Babylykke: Influencer Josefine Haaning Jensen er gravid

Josefine Haaning Jensen og kæresten venter barn. Det afslører influenceren i en video på Instagram
Josefine Haaning Jensen har over én millon følgere på Instagram. 
Josefine Haaning Jensen har over én millon følgere på Instagram.
 Foto: Aller media

Den danske influencer Josefine Haaning Jensen er gravid.

Det røber den 28-årige influencer overfor sine 1,1 million følgere på Instagram.

- Tre af os nu, skriver hun til opslaget, hvor hun i en video med udsigt til vandet viser sin flotte runde mave frem sammen med kæresten.

Til opslaget vælter det naturligvis ind med lykønskninger til parret.

Med sine over én million følgere er Josefine Haaning Jensen en af de største influencere i Danmark, og det er øjensynligt en rigtig god forretning for den digitale kreatør og iværksætter.

Tidligere på året viste regnskabet for hendes virksomhed JosefineHJ ApS en egenkapital på lige knap 7,5 millioner kroner. Og i 2023 erhvervede hun sig en 148 kvadratmeter stor lejlighed ved søerne til den nette sum af 11 millioner kroner.

Sponsoreret indhold