"Bachelorette"-stjernen Katie Thurston: Kræften har spredt sig

LÆS OGSÅ: "Bachelorette"-stjerne i sorg: - Jeg har kræft
Det er godt og vel en halvanden måned siden, at realitystjerne Katie Thurston, som har medvirket i både "Bachelor" og "Bachelorette", kunne fortælle, at hun er blevet ramt af brystkræft.
Nu fortæller Katie Thurston, at kræften har spredt sig.
Det sker i en video på Instagram, skriver flere udenlandske medier - heriblandt People.
- Efter dages venten fandt jeg desværre ud af i dag, at min brystkræft har spredt sig til leveren. Kræften er ret lille, men det sætter mig på stadie fire, lyder det fra 34-årige Katie Thurston.
- Jeg ved, at fase 4 kan lyde meget skræmmende, og det kan det være. Men i betragtning af, at jeg er positiv, og pletterne på min lever er ret små og opdages tidligt, føler jeg mig meget optimistisk i forhold til mit resultat, tilføjer hun.
Katie Thurston skal nu i behandling, som kræver kemoterapi.
Det var tilbage i februar, at "Bachelorette"-stjernen afslørede, at hun har brystkræft.
- Jeg har haft mange forskellige følelser over de sidste to uger. Fortvivlelse, raseri, tristhed, benægtelse.
- Og så styrke, meningsfuldhed, parat. Jeg har grædt meget. Jeg prøvede endda at lave en video i stedet for det her opslag, men jeg kunne ikke, skrev Katie Thurston på Instagram og fortalte sine 700.000 følgere, at hun ville kæmpe mod kræfte med alt, hun har.
- Det her er dag et, hvor jeg deler ud, og det bliver langt. Det her først skridt imod at acceptere min skæbne var det sværeste. Men jeg er klar til at kæmpe, skrev hun i opslaget.