Kendte19. februar 2024
"Badehotellet"-genforening til "Majas løfte"-premiere
Der bliver uddelt kys og kram i Empire på Nørrebro, hvor "Badehotellet"s stjerner mødes til gallapremiere på "Majas løfte"
Hans Pilgaard og Anette Støvelbæk kender hinanden fra forskellige møder gennem tiden, fortæller han.– Og så er hun jo gift med Lars (Mikkelsen, red.), som er en god ven. Så på den måde er vi begyndt at ses alle fire. Jeg har altid syntes, det var hyggeligt at støde på hende.
Foto: Mikael RieckLÆS OGSÅ: Endelig afsløret: Denne dag får "Badehotellet" premiere
Kys og kram ad libitum står på menuen mandag aften i Empire biografen på Nørrebro i København.
Her er nemlig mødt en række fine gæster op til gallapremieren på filmen "Majas Løfte", som Fabian Wullenweber står bag.
Det er også Fabian, der instruerer TV 2-hittet "Badehotellet", og derfor er der dømt sand genforening for lystspillets stjerner netop nu.
– Det er så dejligt at ses igen. Det er mine gode venner. Det er så dejligt at se folk igen, det er jo min familie for evigt. Det er bare helt vidunderligt. Det er "Badehotellet"-familien, lyder det fra en overvældet Lars Ranthe.
Se alle billederne fra rød løber til gallapremieren på "Majas løfte" i galleriet lige her: