Kendte28. august 2021

"Bagedyst"-Rosa tager stort valg: Sælger sit hjertebarn

Tiden er kommet til, at Rosa Kildahl Christensen sælger sin virksomhed, hun har haft siden 2008

- Ved ikke, om jeg skal grine eller græde.

Sådan starter "Den store bagedyst"-stjernen Rosa Kildahl Christensen, 63, et opslag ud på Instagram og Facebook, hvor hun annoncerer, at hun har træffet en stor beslutning: Hun har solgt sin virksomhed.

Eller som hun selv formulerer det: Sit hjertebarn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20190102lho1070.jpg
 Foto: Lars Horn/Baghuset

(Foto: Lars Horn/Baghuset)

- I dag er faktisk en stor dag. For jeg har solgt H2O Branding, fortæller Bagedyst-darlingen i videoen, hun har delt på sociale medier.

Men salget betyder ikke, at det er slut med firmaets CO2-neutrale vandflasker.

- Det kommer jeg til at savne. Men det kommer ikke til at forsvinde ud i den blå luft. Jeg har fundet Morten (Svankjær, red.). Han kører det videre, og han har sagt, han nok skal behandle det ordentligt. Og det er jeg ikke i tvivl om, at han gør, fortsætter hun i videoen.

Morten Svankjær driver til dagligt firmaet Befree, der leverer logovand af genbrugsplast til sine kunder.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Rosa Kildahl Christensen, der tidligere har deltaget i "Vild med dans", blev selvstændig med flaske-firmaet i 2008. Salget betyder dog ikke, at det er slut med at være selvstændig.

- Jeg har mange planer (alt for mange) og kommer ikke til at kede mig. Den største energi kommer til at være på foredrag i “Rosa uden filter” regi, min Youtube kanal, TV, og så alt det der ikke er ord på endnu, skriver hun i opslaget.

På sin YouTube-kanal, hvor hun deler opskrifter, har hun 15,8 subscribers.

Sponsoreret indhold