”Bagedyst”-stjerne Victoria Askjær jubler: - Jeg sagde ja
Det var en lykkelig Victoria Askjær, der i midten af december kunne afsløre, at hun endelig var blevet mor til tre, efter datteren Oda kom til verden.
Siden har den tidligere ”Den store bagedyst”-deltager kunne dele masser af glimt fra den nye hverdag som en familie på fire, som hun deler med kæresten Peter og sønnerne Nestor og Villum fra sit tidligere forhold.
Men nu er det ikke længere kun ’kæreste’, hun kan kalde sin bedre halvdel.
Tirsdag eftermiddag kunne bagedarlingen nemlig dele med sine knap 12.000 følgere på det sociale medie Instagram, at han har stillet hende et ganske stort og livsomvæltende spørgsmål.
- Jeg sagde i øvrigt JA, skriver hun til billedet, hvor hun blidt holder hånden på datteren Oda, mens den fine ring stråler på hendes finger.
Artiklen fortsætter under opslaget
De glædelige nyheder har fået flere til tasterne. Herunder både nye og gamle ”Bagedyst”-stjerner. Blandt andet fra Frederik Haun, der endte i finalen i sidste års version, skriver ”tillykke”, mens andre sender hjerter og likes afsted mod hende.
Det var tilbage i slutningen af juni måned sidste år, Victoria kunne dele, at hun og Peter ventede deres første fælles barn, efter hun i marts 2020 afslørede, at hun og Peter havde fundet kærligheden til hinanden.
Artiklen fortsætter under opslaget
Siden er kærligheden mellem de to kun tydeligt blomstret.
”Bagedyst”-stjernen har dog endnu ikke delt yderligere informationer om, hvornår de to tænker at slå pjalterne sammen med deres ”ja”.