Kendte21 timer siden

Bagsiden af "Far til fire": Carla Mickelborg blev presset ned i shapewear

Udover de strenge regler, der fulgte med jobbet som skuespiller, skulle Carla også leve op til et bestemt udseende, hvilket resulterede i at hun blev presset ned i stramt tøj, fordi hun tog på i vægt
Her fortæller Carla Mickelborg mere om bagsiden af "Far Til Fire".
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Theis Horndrup i smertefuldt sexuheld

At være barneskuespiller lyder for mange som en drøm – men for Carla Mickelborg, der spillede Søs i de populære "Far til fire"-film, kom rollen med en høj pris.

Hun blev konfronteret med de hårde realiteter af at være et barn i et arbejde, der satte krav, både fysisk og mentalt.

I SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" beskriver Carla Mickelborg de lange dage på settet, hvor hun stod op klokken seks om morgenen for at blive kørt til studiet, lagt make-up og derefter ventede i timevis – ofte uden at komme foran kameraet den dag.

- Dengang var der ikke smartphones, så man var der jo bare.

- Man skulle også være stille, fordi der blev optaget.

- Jeg har også prøvet nogle dage, hvor solen skinnede, og jeg havde fået lagt make-up, så måtte jeg ikke være ude i solen, for så ødelægger man make-uppen.

- Det var forfærdeligt

Det var ikke kun ventetiden og de mange timer af stillesiddende kedsomhed, der satte sine spor i Carla Mickelborg.

Som børn i filmindustrien blev de konstant vurderet, ikke kun på deres skuespil, men også på deres udseende.

- Der var en film, hvor jeg skulle have sådan nogle virkelig stramme acnebukser på. Jeg havde siddet i ventetiden og spist slik i lange baner. Til sidst måtte jeg ligge mig ned for at få bukserne på. Det var forfærdeligt, fortæller hun.

- Det var nok en af de ting, der gjorde, at jeg blev meget kropsfikseret i en tidlig alder. Min krop skulle jo op på det store lærred.

Carla Mickelborg spillede rollen Søs fra 2016 til 2021.
Carla Mickelborg spillede rollen Søs fra 2016 til 2021.
 Foto: Aller Media DK

Som barneskuespiller var der stor fokus på, hvordan hun så ud på skærmen, og i en periode var hun større end, hun plejede, og derfor måtte hun bære shapewear – noget, hun i dag ser tilbage på med blandede følelser.

- Jeg tror, det var noget, jeg selv gerne ville dengang.

- Så det er ikke nogens skyld. Men det siger meget om den måde, man lærer at tænke om sig selv på.

Selv om hun i dag har lagt skuespillet bag sig, og nu trives som influencer, iværksætter og som ny vært på "Love Island", har hendes tid på "Far til fire" efterladt et indtryk i hendes nye arbejde.

- Jeg ville jo gerne se godt ud som vært, så jeg begyndte at løbe mere og undgå slik. Det handlede om at have en god kropsfølelse – men der er stadig noget i det der med, hvordan man ser sig selv på skærmen.

Du kan se Carla Mickleborg tone frem på skærmen i "Love Island", når det har premiere senere på året.

Sponsoreret indhold