Bagværk med stjernedrys: Se de kendte, der skal være med i "Den store bagedyst"
LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Vinderen af "Den Store Bagedyst 2023" fejret med kæmpe kagefest
Finalen i DR's "Den store bagedyst" er netop rullet over skærmen, og allerede nu melder mediehuset ud med nyt til de fans, der ikke kan få nok af glaze, mousse og flotte snit.
I en pressemeddelelse oplyser DR, at der den 1. januar vil blive sendt en særudgave af bagekonkurrencen, som hedder "Den store bagedyst – med stjernedrys".
Her skal journalist Ditte Okman, sangeren Johnny Hansen, tidligere håndboldspiller Jesper Nøddesbo, livsstilsekspert Anne Glad, iværksætter Jacob Riisgaard og komiker Natasha Brock skal dyste om at blive celeber mesterbager.
Sædvanen tro er det Timm Vladimir, der råber "Klar, parat, bag", mens Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo står klar med deres kritiske smagsløg.
De seks kendte amatørbagere skal dyste i to af de velkendte "Bagedyst"-discipliner: Den hemmelige udfordring og det personlige mesterværk, og DR lover i pressemeddelelsen "god underholdning og højt humør".
"Den store bagedyst – med stjernedrys" sendes på DR1 den 1. januar klokken 20.00 og fra klokken 6.00 på DRTV.