Kendte20. januar 2023

Bar’ Burhan: 40, men ikke fed og færdig

Sangeren bag hits som “Jeg’ i live”, “Tinka” og “Din for evigt” fylder rundt
Selv om alderen rammer de 40 år, så er Burhan G bestemt ikke færdig.
Selv om alderen rammer de 40 år, så er Burhan G bestemt ikke færdig.
 Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Fredag den 20. januar kan Burhan G, med det borgerlige navn Burhan Genç Koç, fejre sin 40-års fødselsdag.

Brøndby-barndom

Burhan G er vokset op i Brøndby Strand, og i modsætning til sin eks, Sarah Zobel, er sangeren ikke ud af en rigmandsfamilie.

Burhan G
Burhan er opvokset i Brøndby Strand.
 Foto: Kasper Wenstrup

– Uden at snakke dårligt om folk, der er født til velstand … Det ville jeg jo ønske, at jeg også var, men det er jeg sgu ikke. Jeg kommer fra ingenting. Fra Brøndby Strand, hvor man kun kunne tre ting: Hænge ud, hænge ud og hænge ud. Men jeg nægtede og vidste bare, at jeg skulle noget andet, sagde han i 2011 til Ekstra Bladet.

Burhan, hvis forældre stammer fra Tyrkiet, er vokset op i en kernefamilie med mor, far og lillesøster.

Fra kordreng til solist

Som dreng kom Burhan ind i Københavns Drengekor.

– Jeg elskede disciplinen og sammenholdet i drengekoret. Altså, jeg lærte at begå mig, så jeg i dag kan færdes de fleste steder. Det ene øjeblik stod jeg i en forsamling, hvor der var fem minutter til, at vi skulle synge for dronningen. Senere samme dag var jeg med vennerne nede i buret på basketbanen derhjemme, fortalte han i 2011 til Ekstra Bladet.

Burhan G
Burhan tog sine spæde musikalske skridt på Sankt Annæ Gymnasium, da han kom ind i Københavns Drengekor.
 Foto: Dan Mariegaard

Da han var 14 år, fik Burhan mulighed for at indspille sin første demo i et studie.

– Mine venners storebrødre var de tre drenge fra Outlandish, der lige havde fået en pladekontrakt. De var forbilleder for hele vestegnen; wauw, drømmen kunne lykkes. De spurgte, om ikke jeg ville låne deres studie, når ikke de lige selv indspillede, har han sagt til Ekstra Bladet.

Siden blev han backing-sanger for Outlandish og startede derefter sin egen solokarriere med hits som “Tag hvad du vil”, “Jeg vil ha’ dig for mig selv” og “Din for evigt”.

Sarah Zobel og Burhan G
Sarah Zobel, 49, og Burhan G var sammen fra 2012 til 2018.
 Foto: All Over Press Denmark

– Der var rigtig meget ballade omkring den situation, altså, når der er sådan noget som skilsmisse og børn involveret, så bliver man lige pludselig en del af en film, man ikke vil være med i. Det var virkelig hårdt, fortalte Burhan G i 2017 i TV 2’s “Toppen af poppen”.

I 2015 blev de to forældre til sønnen Dallas, men efter seks års forhold gik kærligheden i begyndelsen af 2018 itu.

Det er med sorg i hjertet at meddele jer, at vi går hver til sit. Som mange ved, er det en forfærdelig beslutning at skulle træffe. Både for os og i forhold til børn. Vi har fået dejlige Dallas, som vi elsker overalt og altid vil være fælles om, lød det bl.a. på Instagram fra parret.

Semi-alene

I slutningen af 2021 fortalte Burhan G. i DR-podcasten “Hjerteflimmer for voksne”, at hans kærlighedsliv var kompliceret.

– Mit kærlighedsliv. Min søns mor og jeg gik fra hinanden i 2018, og så lige nu er det bare en rutsjebane. På Facebook er der den, der hedder "It's complicated" – hvis der var sådan én! Det er lidt “complicated”. Jeg føler mig alene, lød det fra sangeren, da værten Sara Bro spurgte ham ind til hans kærlighedsliv.

Her fortalte han, at han efter bruddet har fokuseret på at finde sig selv og ikke en ny kvinde, og han beskrev sig selv som “semi-alene”.

Far til Dallas

I december 2015 blev Burhan G far for første gang, da hans daværende kæreste, den ni år ældre Sarah Zobel, fødte sønnen Dallas, som i dag er syv år.

Burhan G og Dallas
Sønnen Dallas er i dag syv år gammel.
 Foto: Kasper Wenstrup

– Det var ikke et krav fra hans side. Men jeg havde ikke lyst til at leve et liv sammen med en mand, som er så familiefunderet, uden at kunne opfylde hans ønske. Når man elsker et andet menneske, vil man også gerne opfylde hans drømme, ligesom han opfylder mine, fortalte hun.

Villa i Vedbæk

I det forgangne år flyttede Burhan G til nordsjællandske Vedbæk og kom dermed til at bo helt tæt på sønnen Dallas og ekskæresten Sarah Zobel, som kun bor 850 meter fra hitmagerens 188 kvadratmeter store hjem.

Sponsoreret indhold