Barbara Moleko afslører: Fik baby med bolleven
LÆS OGSÅ: Barbara Molekos kæreste var hende utro: Hørte dem have sex
Hun er mor til to; en datter på ni og en søn på knap to år – men det var bestemt ikke nemt for Barbara Moleko, 36, at få mere end et barn.
– Det skete lidt tilfældigt, da jeg fik mit barn med ”a friend with benefits” (en ven med fordele, red.). Jeg har været gravid otte gange til sammen og har haft rigtig mange ufrivillige aborter. Så for mig var det en nødvendighed at prøve at se, om det her lille menneske kunne blive til noget, og hvis ikke, så havde jeg faktisk besluttet mig for at blive steriliseret, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue tanken om at blive ulykkelig igen og igen over ikke at kunne få flere børn, fortæller Moleko ærligt til Alt for damerne.
To børn – tre fædre
Stjernen fortæller, at der er mange måder at være en familie på, og i hendes lille familie er der tre fædre: datterens far, datterens stedfar, som er Molekos ekskæreste, og sønnens far. De er alle tre en aktiv del af børnenes liv.
– Jeg var ikke klar til at blive kæreste med min søns far. Men jeg var virkelig bevidst om, at for mig er det vigtigt, at et barn har to forældre, der har det godt, og som kan elske det så meget som muligt, siger Barbara til Alt for damerne.
Hun lægger ikke skjul på, at hun gerne vil finde en kæreste, som hun kan blive gammel sammen med.
-Men det skal være betinget af, at vi kan være søde og rare og åbne over for hinanden, slår hun fast over for ugebladet.