Barn med 29-årig: Nu bryder Al Pacino ENDELIG tavsheden
Selvom han har rundet de 83 år og umuligt kan have den samme energi, som da han var yngre, så glæder Al Pacino sig til at være småbørnsfar igen.
Det fortæller filmstjernen, der for første gang sætter ord på nyheden om, at hans 29-årige kæreste, Noor Alfallah, er gravid.
Det skriver Daily Mail.
Det britiske medie fangede Al Pacino, da han forleden var ude at løbe ærinder, og det var i den forbindelse, at skuespilleren brød tavsheden.
- Det er meget specielt, siger han til mediet og fortsætter:
- Det har den slags altid været. Jeg har mange børn, men det er virkelig specielt, at det sker på det her tidspunkt.
Al Pacino har i forvejen tre voksne børn.
Han har en 33-årig datter ved navn Julie, som han deler med skuespilleren Jan Tarrant, og derudover har han de 22-årige tvillinger Olivia og Anton med sangerinden Beverly D'Angelo.
Filmstjernen fortæller til Daily Mail, at han på nuværende tidspunkt ikke kender kønnet på sit kommende barn, der altså bliver hans fjerde af slagsen.
Al Pacino og Noor Alfallah blev set sammen i offentligheden for første gang tilbage i april 2022.
Selvom der er hele 54 år mellem parret, så er det ikke noget nyt for Noor Alfallah at hænge ud med ældre mænd.
Faktisk har hun en ret vild datinghistorik, når det kommer til den slags, hvilket du kan læse mere om lige her.