Barneskuespiller Sophie Nyweide er død: Nu frygter politiet en forbrydelse

Mandag kom det frem, at den tidligere barneskuespiller Sophie Nyweide er gået bort.
På daværende tidspunkt var der ikke mange yderligere detaljer om det pludselig dødsfald, men det er der kommet nu.
Ifølge TMZ frygtes det nemlig, at der ligger en forbrydelse bag den 24-årige skuespillerindes tidligere bortgang.
I hvert fald bekræfter politiet over for det amerikanske medie, at de ikke kan udelukke, at der er foregået noget ulovligt.
De udtaler dog også, at de lige nu stadig er tidligt i efterforskningen, og at de derfor kigger på mange forskellige muligheder.
Sophie Nyweide blev fundet død den 14. april.
Her lå hun livløs på en flodbred klokken 04 om morgenen lokal tid i den amerikanske by Bennington, Vermont.
Hendes lig lå angiveligt tæt på en såkaldt bivuak, som er et slags shelter lavet af træstammer.
Den tidligere barnestjerne var efter sigende i selskab af en mand, da hun døde, men han er ikke under mistanke for noget, lyder det fra politiet.
Det har tidligere været fremme, at Sophie Nyweide led af psykiske problemer, som hun nægtede behandling for, ligesom hendes mor tidligere har fortalt, at hendes datter misbrugte stoffer.
Rapporten fra retsmedicinerens obduktion afventes stadig.
Sophie Nyweide var kendt fra film som "Margot at the Wedding", "Mammoth" og "Noah".