”Baywatch”-stjernen Michael Newman er død

En af de skuespillere, der har været med i allerflest afsnit af ”Baywatch”, er død.
Der er tale om Michael Newman, som spillede rollen som livredderen Mike ”Newmie” Newman.
Han blev 68 år gammel.
Det skriver New York Post.
Michael Newman har medvirket I hele 150 afsnit ud af 242. Han er kun overgået af David Hasselhoff og Jeremy Jackson.
Da Michael Newman var 50 år gammel i 2006, fik han konstateret parkinsons, og det var sygdommen, der tog hans liv, skriver mediet.
Ud over sin karriere som livredder i ”Baywatch”-succesen, arbejdede Michael Newman som brandmand. Det fortsatte han med, da serien sluttede i 2001.
Newman talte med mediet People i august, hvor han satte ord på sin terminalsygdom.
- Denne dødelige sygdom har givet mig meget tid til at tænke, mere end jeg måske ønskede, men den har også bragt mig visdom. Jeg værdsætter hver dag, jeg får lov til at være på denne jord sammen med familie og venner. Jeg tager livet alvorligt.