Kendte18. juli 2018

Privatfest endte fatalt: Bed kvindes næse af og slugte den

De to kvinder blev uvenner under en bytur, og det endte katastrofalt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.09248471.jpg
 Foto: All Over

En amerikansk kvinde blev fredag morgen anholdt, efter hun bed en anden kvindes næse af og slugte den.

Det skriver flere amerikanske medier. Heriblandt People.

41-årige Jessica Collins var på bar med nogle venner og hendes vens nabo, Tatiana.

Jessica, Tatiana og de andre gik fra baren hjem til Jessicas nabo for at feste videre, da der opstod et skænderi.

28-årige Tatiana fortæller ifølge People, at Jessica Collins på et tidspunkt begyndte at blive voldelig, da hun ville have mere alkohol og flere cigaretter.

Tatiana bad derfor Jessica om at forlade festen, men det ville hun tilsyneladende ikke finde sig i.

Ifølge offeret hoppede Jessica op på hende, trak hende i håret, så hun røg ned på gulvet og bed i hendes næse.

- Jeg kunne ikke nå at reagere eller skubbe hende væk. Jeg forsøgte at kæmpe imod, men jeg kunne ikke. Det eneste, jeg kan huske, er smagen af blod i min mund, fortæller Tatiana til ABC 13.

Jessica Collins bed så hårdt i Tatianas næse, at der røg et stort stykke af den af, som Jessica Collins derefter slugte.

Jessica Collins blev anholdt af politiet og sigtet vold og for at påføre andre betydelig skade.

En ven af Tatiana har startet en indsamling, som skal gå til at betale de kosmetiske operationer, som den 28-årige kvinde formentlig for brug for.

Ifølge vennen løber operationen op i 12.000 dollars, svarende til omkring 75.000 kroner.

Ifølge Star-Telegram blev Jessica Collins løsladt fra fængslet med en kaution på 1000. dollars, eller omkring 6500 kroner.

Sponsoreret indhold