Kendte22. juli 2016

Bedstemor jager tyv væk med en pakke bacon

En 86-årig bedstemor gik hårdt til værks, da en tyv prøvede at bestjæle hende i supermarkedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.2273067a.jpg
 Stockphoto: All Over Press

I mandags skulle en britisk bedstemor på 86 år ned i sit lokale supermarked for at handle ind.

Men inden hun rigtigt kunne gå ind for at shoppe, skulle hun lige hæve penge.

Det opdagede en forbryderisk kvinde, der, mens bedstemoren gik rundt og handlede, gik hen til og tog fat i bedstemorens indkøbsnet og krævede, at få udleveret alle de penge, som bedste lige havde hævet.

Men den 86-årige bedstemor havde helt andre tanker, og den tyvagtige kvinde ville nok ønske, at hun havde valgt et andet offer.

For bedste skyndte sig at hive fat i en pakke bacon, som hun begyndte at slå løs med på tyven.

- Den 86-årige kvinde forsvarede sig selv ved gentagende gange at slå den kvindelige tyv i hovedet med pakken med bacon. Tyven gav derfor op og flygtede fra supermarkedet, skriver Greater Manchester Police på Facebook.

Historien melder intet om, at tyven efterfølgende er blevet fanget, men hun tænker sig nok en ekstra gang om, inden hun prøver at stjæle fra baconbevæbnede bedstemødre.

Du kan se Greater Manchester Polices Facebook-opslag herunder

Sponsoreret indhold