Kendte1. januar 2025

Bekræfter: Kattedamen Jocelyn Wildenstein er død

Jocelyn Wildenstein blev 84 år
Jocelyn Wildenstein døde nytårsaften.
Jocelyn Wildenstein døde nytårsaften.
 Foto: Henry Mcgee/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jocelyne Wildensteins tvivlsomme påstand: Har aldrig været under kniven

Schweiziske Jocelyn Wildenstein, som i visse kredse var kendt som "kattedamen", er død.

Hun blev 84 år.

Det bekræfter hendes forlovede, den 57-årige modedesigner Lloyd Klein, over for det tyske medie RTL.

Det tyske medie skriver, at 84-årige Jocelyne Wildenstein døde nytårsaften.

Og det var kattedamens forlovede, som fandt hende død i sengen, beretter mediet.

I skrivende stund er det uklart, hvad der har ligget til grund for Jocelyne Wildensteins død.

Jocelyn Wildenstein påstod, at hun aldrig havde været under kniven.
Jocelyn Wildenstein påstod, at hun aldrig havde været under kniven.
 Foto: Faye Sadou/AP/Ritzau Scanpix

Lloyd Klein fortæller til det tyske medie, at Jocelyn Wildenstein gik i seng og aldrig vågnede igen.

Lloyd Klein er knust efter dødsfaldet.

- Vi var sådan et fantastisk par, forklarer han i tårer til mediet.

Jocelyn Wildenstein fik navnet "kattedamen" efter diverse plastikoperationer.

Alligevel holdt kattedamen fast i, at hun aldrig nogensinde havde været under kniven.

Og botox og fillers var ikke noget, hun var stor fan af.

Sponsoreret indhold