Kendte1. september 2024

Bella, bella, Bellaiche! Her var Michèles smukke brudekjole fra

Tv-sild Michèle Bellaiche bar dansk design, da hun forleden – ganske overraskende – blev gift

Michele Bellaiche er blevet gift

LÆS OGSÅ: Michèle Bellaiche gift med Andreas Mathew: Her er hans kendte søskende

Bella, bella, Bellaiche!

Ja, der var ingen tvivl om, at Michèle Bellaiche var gudesmuk, da hun forleden – ganske overraskende – blev gift med sin hemmelige kærlighed Andreas Mathew.

Og den 52-årige tv-sild var da også iført en drøm af en brudekjole, der tilmed er kreeret af en royal designer.

I Ekstra Bladets podcast "Bare mellem os" fortæller Michèle Bellaiche, at det er Lasse Spangenberg, der står bag den smukke kreation i havfruesnit.

– Jeg skal ikke eje den, jeg skal leje den. Så derfor fandt jeg noget, han havde i forvejen, fortæller Michèle Bellaiche i podcasten.

Michèle Belliache
På Instagram afslører Michéle, at den flotte brudekjole er skabt af kendiskjolekonge Lasse Spangenberg.
 Foto: Alexandra Engell Photography

Sammen rettede de den smukke kjole – der er med såkaldt kuverthals og dyb ryg med vandfald – til, så den passede perfekt til TV 2-værten. Den elegante kjole er desuden prydet med glasperler og blonder i et bånd forneden.

Det var som sagt ganske overraskende, da Michèle Bellaiche mandag aften delte billeder af sin smukke brudekjole. Ingen – udover brudeparret og parrets nærmeste venner og familie – vidste, at der var bryllup på vej. Mange vidste ikke engang, at en mand ved navn Andreas Mathew havde slået benene væk under hende.

Men selv om den mørkhårede skønhed er ukendt for danskerne, så er rampelyset ikke helt uvant for ham – og slet ikke for hans familie.

Andreas Mathew kommer nemlig ud af en musikalsk familie, hvor hans to søskende er kendt for deres vokale evner.

Sponsoreret indhold