Bella Hadid i fræk, fræk, fræk kjole i Cannes
LÆS OGSÅ: Bella Hadid er flyttet til Texas: Skal være sammen med sin cowboy
Det vælter med hotte divaer på årets store Cannes Filmfestival i Frankrig.
Mandag dukkede stjerner som Cate Blanchett, Greta Gerwig, Candice Swanepoel og Rosie Huntington-Whitely op i imponerende skrud, men det var altså den 27-årige Bella Hadid, der formåede at stjæle showet.
Den labre supermodel har ikke gæstet Cannes i årevis, men mandag dukkede hun op i en vild kjole fra Saint Laurent, der efterlod meget lidt til fantasien.
Til kjolen havde Hadid matchet Saint Laurent hæle og smykker fra Chopard, mens håret havde fået et glamourøst hollywood-twist.
Bella Hadid, der tidligere er blevet kaldt "dronningen af Cannes" af kendisstylisten Law Roach, gæstede den røde løber i forbindelse med premieren på Trump-filmen "The Apprentice".
Filmen er inspireret af Donald Trumps tidlige år som forretningsmand i New York og har Sebastian Stan og Maria Bakalova på rollelisten som Donald og Ivana Trump.
Det er langt fra første gang, at Bella Hadid har vist sine imponerende former frem i gennemsigtige sager.
I oktober 2022 dukkede hun blandt andet op på catwalken i en spraymalet kjole, mens hun i marts samme år flashede bryster under den parisiske modeuge.
Hadid har de seneste måneder dannet par med den mexicansk-amerikanske rytter Adan Banuelos.
I marts lød rygterne, at Hadid havde sikret sig et stykke land i Fort Worth, Texas, hvor Banuelos holder til.
Bella Hadid har tidligere dannet par med den amerikanske popstjerne The Weeknd. De var første gang kærester fra 2015 til 2016 og genoptog for en kort stund romancen i 2018.