Bella Hadid indrømmer: Har været ædru i næsten et år
LÆS OGSÅ: Det er slut: Bella Hadid og Marc Kalman går fra hinanden
Den britiske model Cara Delevingne har talt åbent og ærligt om, hvordan hun er trådt i den ædru periode af sit liv ved at lægge alkohol og stoffer på hylden, og noget tyder på, at den 26-årige modelkollega Bella Hadid har valgt at følge hendes eksempel.
Victoria's Secret-divaen har tirsdag delt et opslag med sine mere end 59,2 mio. Instagram-følgere, hvor hun afslører, at hun i månedsvis har været ædru.
– Jeg er på næsten ti måneder uden alkohol, skriver hun i opslaget.
Det har fået fans og følgere til at sende massevis af lykønskninger til den amerikanske skønhed, som tidligere på måneden tjekkede ind på et rehabiliteringscenter.
– Jeg har drukket en del. Jeg elskede alkohol, men det nåede til et punkt, hvor jeg aflyste aftener ude, fordi jeg følte, jeg ikke ville kunne kontrollere mig selv. Jeg vidste, at dette ikke var en bæredygtig livsstil for mig, har Hadid tidligere fortalt sine fans.
Derfor er der også mange af hendes Insta-følgere, der skriver, at de savner hende, og at de håber på, hun snart får det godt igen.
Ifølge In Touch Weekly har Hadid også haft brug for at tjekke ind i rehab for at finde en indre ro.
Hun bliver nemlig ofte "overvældet af sin berømmelse", og så er der jo intet, der kan få dig ned på Jorden igen som en tur på afvænning.
I sit forsøg på at stoppe med at drikke alkohol, har Bella Hadid også været med til at lancere en række alkoholfri drikkevarer fra Kin Euphorics.
Det er dog ikke et brand for dem, der mangler penge på kontoen. En enkelt dåse af den såkaldt "funktionelle drink" koster nemlig fra 39 dollars. Det svarer til mere end 260 kr.