Bemærkede du det? Derfor bar flere Hollywoodstjerner et særligt mærke på deres tøj
LÆS OGSÅ: Chokerer før Oscar-showet: Her går skuespiller i gulvet
Der er ikke meget, der er tilfældigt, når det kommer til hollywoodstjernernes outfits i forbindelse med søndags længe ventede Oscar-uddeling.
Derfor var det bestemt heller ikke tilfældigt at stjerner som den 22-årige popstjerne Billie Eilish, Lucy Davus og Julien Baker bar en lille, rød broche på brystet.
De røde cirkelbrocher er designet af Artists4Ceasefire, som støtter op om øjeblikkelig våbenhvile ved Gaza-striben. Overskuddet fra salget af brocherne går desuden til velgørende formål.
- Brochen symboliserer kollektiv støtte til en øjeblikkelig og permanent våbenhvile, frigivelse af alle gidslerne og for den presserende levering af humanitær hjælp til civile i Gaza, lyder det fra Artists4Ceasefire i en pressemeddelelse.
Det skriver New York Times.
- Medfølelse skal sejre, fortsatte meddelelsen.
Da den 56-årige Mark Ruffalo dukkede op til dette års Directors Guild of AMerica Awards i februar, havde han også valgt at pryde sit jakkesæt med den røde broche.
- Vi kommer ikke til at kunne bombe vores vej til fred, og alt, vi siger, er, hvad er der i vejen med at give våbenhvile en chance?, lød det fra "Poor Things"-skuespilleren ifølge Deadline.
Finneas, som er Billie Eiliesh' storebror og kreative musikalske samarbejdspartner bar også den røde pin. Det samme gjorde "Poor Things"-skuespilleren Ramy Youssef og Ava DuVernay.
Oscaruddelingen streames på TV 2 Play.