Bendtner er julens store hit: Sælger helt ud
Det kører ikke ligefrem for Nicklas Bendtner på banen, hvor skader og manglende mål plager FCK-tiden.
Men uden for de hvide streger er der sat turbo på salget af hans selvbiografi "Begge sider".
Bogen udkom 5. november, og her fortæller den tidligere danske landsholdsspiller om sit liv på og især uden for fodboldbanen, og det er noget, danskerne kan bruge.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Danskerne vil gerne læse om den tidligere rød/hvide landsholdsspids. (Foto: Per Kjærbye)
"Begge sider" er nu gået i sjette oplag, og hos Politikens Forlag jubler man da også over den store interesse for den til tider så skandaleramte fodboldspiller.
Bendtners mange trofæer: Damerne blev fløjet ind
– Det er gået så stærkt, at vi næsten ikke har kunnet følge med. Den er blevet et fænomen, fortæller forlagschef Kim Hundevadt til B.T. om bogen, hvor Bendtner sender stikpiller til både holdkammerater, trænere og damerne i hans liv.
Politikens Forlag ønsker dog ikke at oplyse, præcis hvor mange eksemplarer af bogen de har langet over disken.