Bendtner og Sus' vilde fødselsdag: Privat kok, partybus og kendisklub
LÆS OGSÅ! FREJA FJERNER SUS: SVÆRT AT SE PÅ
Man kan godt forstå, hvis resten af søndagen står på junkfood og dyner i sofaen hjemme hos Sus Wilkins og Nicklas Bendtner.
Danmarks nye kendispar nummer et har haft en uge med fuld fart på alle parametre.
Onsdag inviterede Bendtner til premiere på sin nye dokumentar, hvor han og Sus spurtede forbi pressen uden at ville tale.
Torsdag var der så lidt bedre humør hos i hvert fald den ene halvdel af parret, da fodboldflaben og skuespilleren sammen var til EchoPrisen.
Her stillede Sus nemlig op til interview for første gang, siden hun og Bendtner er fandt sammen som par.

Den hektiske uge blev så rundet af med en kæmpe fælles fødselsdagsfest for parret, hvor der ikke ser ud til at have manglet noget som helst.
Først havde Bendtner og Sus inviteret deres 40-50 nærmeste venner og familie hjem i fodboldpensionistens Hørsholm-herregård.
I den forbindelse afslører Wilkins, at deres venner har givet hende og Bendtner et parnavn, som alle store par gennem tiden jo har haft. De er nu døbt "Nicksus".
Hjemme hos Bendtner var der privatkok og masser af drinks, indtil turen gik videre i et transportmiddel, som Bendtner helt sikkert ikke har benyttet sig af særlig mange gange.
Det var nemlig en partybus, som fragtede Danmarks hotteste kendispar og deres følge ind til København, hvor festen fortsatte på natklubben Museo, hvor klientellet blandt andet består af både kendte og kongelige.
Festen kan dog ikke have varet til den lyse morgen. I hvert fald dukkede en frisk Bendtner op i "Go' Morgen Danmark", hvor den tidligere landsholdsspiller var denne uges søndagsgæst.
Du kan se en masse billeder og videoer fra fødselsdagsfesten her: