Benjamin Hav forklarer: Derfor lyver han
LÆS OGSÅ: Her er ordene, som fik Irina Olsen til at fare i flæsket på Jim Lyngvild
Det er ikke unormalt at blive præsenteret for en mindre sandfærdig historie, når man indløser billet til en Benjamin Hav-koncert.
Både fra scenekanten og i interviews har han sagt både åbenlyst og mindre åbenlyst usande ting gennem tiden.
Det er for musikeren en del af det at være menneske, forklarer han til Euroman.
At freestyle lidt. Sige ting. Joke med folk.
- Jeg kan godt lide at alt er up in the open. De sjoveste mennesker er dem, der kan finde ud af at læse en simpel situation. Og det er der bekymrende mange, der ikke kan, siger han til magasinet.
Men han indrømmer også, at det også kan være hans evne til at kommunikere, der er problemet.
Et glimrende eksempel på en af de usande historier er hentet fra Northside i 2023.
Fra scenen forklarede musikeren, at sangen ”Esbjerg, Torden og Regn” var inspireret af hans hustru Mille, som havde været ude for en alvorlig ulykke, som havde sendt hende i kørestol.
Efterfølgende forlod han scenen og gik ned til en kvinde i kørestol og gav hende et kys.
Flere medier – også SE og HØR – faldt i med begge ben og skrev historien.
Men det var løgn fra ende til anden.
Kvinden i kørestolen, som han kyssede under koncerten var ikke hans hustru. Hustruen havde aldrig været involveret i en ulykke, og hun blev med Benjamins ord pissesur over hans stunt.
Han kan godt se, det var en dum idé, og nu har ”Den Dejligste Boy”-hitmageren taget ved lære. Siger han.
- Det var helt klart en dum idé. Det var noget rod, det var noget lort. Nu fokuserer jeg på, at det er fint, at jeg ikke vil kede mig, men jeg vil også være mere i sync med den autentiske del af mig. At sige noget, der er direkte forkert, og som gjorde min kone irriteret, er dumt.
Han forstår godt, at det har medvirket til, at flere tvivler på, om man kan stole på, at det han siger, er rigtigt.
Du kan se Benjamin Hav i aktion i videoen øverst i artiklen