Kendte23. oktober 2019

Berørt Cana Buttenschøn taler ud om skilsmissen fra Thomas

I aftenens "Til Middag Hos" fortæller Cana Buttenschøn om skilsmissen fra Thomas Buttenschøn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019.tmh_.le_gammeltoft.pelle_hvenegaard.janus_bakrawi.cana_buttenschoen_016.jpg
 Foto: NENT GROUP/Bjørn Jakobsen

Cana Buttenschøn inviterer i aften Janus Bakrawi, Pelle Hvenegaard og Le Gammeltoft på middag i "Til Middag Hos".

Her falder snakken på den skilsmisse, som Thomas Buttenschøn og Cana Buttenschøn gennemgik i 2017.

- Det har været en vild proces. Det var sindssygt hårdt at gå fallit på den måde, for det syntes jeg faktisk, at det var, fortæller Cana i et klip fra aftenens afsnit.

Det var specielt svært for Cana, fordi der var børn involveret.

- Det var meget svært. Jeg følte, at jeg var ond og fej overfor mine børn, at jeg ikke holdt ud. Hvorfor kæmpede jeg ikke noget mere? Hvorfor gjorde jeg ikke noget mere?, lyder det fra Cana i aftenens program.

Da parret gik fra hinanden var der dog ikke mere at gøre, slår Cana fast.

- Men vi havde prøvet igen og igen, vi havde gjort alt, hvad vi kunne, og vi kunne ikke mere.

Hun var samtidig bange for, at skilsmissen ville give børnene ar på sjælen.

- Det værste ved alt det her, i hvert fald op til, at vi skulle beslutte det, var frygten om "Åh nej, nu ødelægger jeg mine børn", fortæller Cana og fortsætter:

- Det var så megasvært. Samtidig med, at det er vildt at miste det der menneske, man har haft så tæt på i så lang tid. Jeg elskede ham jo meget, meget højt. Det gør jeg på sin vis stadig på en anden måde, han er jo mine børns far. Et meget, meget vigtigt menneske i mit liv.

Du kan se et klip fra aftenens afsnit af "Til Middag Hos" herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

"Til Middag Hos" bliver sendt klokken 19.00 på TV3.

Sponsoreret indhold