Kendte26. marts 2025

Besir Zeciri jubler: Skal være far igen

Skuespilleren har masser på tallerkenen i øjeblikket - både på arbejdet og i privaten
Besir Zeciri.
Besir Zeciri.
 Foto: Jesper Sunesen

Det hele foregår med 120 kilometer i timen for Besir Zeciri i øjeblikket.

Dels på arbejdsfronten, hvor der snart sker nye store ting, men i særdeleshed også på hjemmefronten.

Her venter han og hustruen nemlig barn nummer to.

Det afslører han til SE og HØR på den røde løber til premiere på "Hele Vejen".

- Det går godt. Vi skal være forældre til september, siger han og tilføjer:

- Det er fantastisk. Det hele kommer bare på én gang. Der har været lidt stille i lang tid, så det er fedt, at der både kommer et barn og alt muligt arbejde på samme tid.

Zeciri blev far for første gang i 2022.

Her fik han sønnen Alban, der snart bliver tre år.

Men det er ikke kun derhjemme, der sker lidt.

Der venter også snart store ting i "Fredsløs"-stjernens karriere.

Han kan ikke røbe så meget, men siger dog, at han forbereder sig frem mod sin første hovedrolle i en spillefilm.

Han vil dog gerne afsløre, at optagelserne starter den 16. maj, og at rollen kræver en pokkers masse træning.

Den står således på styrketræning hver eneste dag samt 180 gram protein i smasken dagligt.

Sponsoreret indhold