Beyoncé sender sød gave til Katy Perry efter fødsel
Sangerinden Katy Perry kunne for under en uge siden afsløre, at hun var blevet mor for første gang.
Hende og kæresten Orlando Bloom er nemlig blevet forældre til en lille pige, der har fået navnet Daisy Dove Bloom.
En nyhed der åbenbart er nået hele vejen til toppen af musikverdenen. Den 35-årige Katy Perry kan på sin Instagram-profil fortælle, at ingen ringere end Beyoncé har sendt hende blomster i forbindelse med fødslen af Daisy.
- Tillykke med den nye tilføjelse til din familie, lyder det i kortet til den store blomsterdekoration, som den 38-årige "Formation"-sangerinde har sendt til Katy Perry.
- Jeg elsker dig, Beyoncé, lyder Katy Perrys svar i opslaget.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Beyoncés smukke blomsterbuket, som hun har sendt til Katy Perry for at ønske tillykke med den lille ny. (Foto: Instagram / Katy Perry)
Forleden kunne "Smile"-sangerinden vise sin efterfødselskrop frem i et særdeles ærligt opslag på Instagram, hvor graviditetstrusser og ammebh var i fuld fokus.
- Vi er flyvende med kærlighed over vidunderet, der er vores datters sikre og sunde ankomst, lød meldingen fra parret kort tid efter fødslen af Daisy.
Orlando Bloom har i forvejen en søn, Flynn, på ni år fra sit tidligere ægteskab med supermodellen Miranda Kerr, som nu er gift med Snapchat-grundlæggeren Evan Spiegel.