Kendte22. april 2025

Beyonces mor Tina Knowles afslører: Ramt af kræft

Musikikonets mor er blevet ramt af brystkræft
Tina Knowles er kræftsyg. 
Tina Knowles er kræftsyg.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Verdensstjernen Beyonce og resten af familien fik for ikke særlig lang tid siden en forfærdelig nyhed.

Sangerindens mor, Tina Knowles, var nemlig blevet diagnosticeret med brystkræft.

Det afslører hun selv i et interview med CBS.

- Jeg har altid forsøgt at passe på mig selv, så jeg kunne ikke tro det, fortæller Tina Knowles om det øjeblik, hun fik den brutale besked.

Lægerne fandt under et rutinetjek to kræftknuder. Den ene godartet, men den anden altså stadie 1-cancer.

Ikke lang tid efter fik hun en lumpektomi. En operations hvor man fjerner selve knuden.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-22/20241210-041229-4-1920x1280web.jpg
Beyonce og moren sammen sidste år.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Her var hele familien samlet på hospitalet. Naturligvis også datteren Beyonce.

- Jeg var nervøs, så de begyndte at lave sjov med mig, fortæller hun om den intense oplevelse, hvor det lykkedes hendes døtre at få hende til at slappe af og fokusere på noget andet.

Efter operationen er 71-årige Knowles nu kræftfri.

Sponsoreret indhold