Kendte9. november 2024

Bhad Bhabie: Jeg har kræft

Den amerikanske internetpersonlighed Bhad Bhabie afslører overfor sine Instagram-følgere, at hun tager kræftmedicin
Danielle Bregoli aka Bhad Bhabie slog igennem som internetkendis, da hun i 2013 medvirkede i et afsnit af "Dr. Phil".
Danielle Bregoli aka Bhad Bhabie slog igennem som internetkendis, da hun i 2013 medvirkede i et afsnit af "Dr. Phil".
 Foto: John Nacion/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Her skal Erik Clausen bisættes

Du kender hende måske bedst som pigen med den virale sætning "Cash me outside, how bow dah", der fik sin store (og nogen vil måske mene for store) claim to fame, da hun gæstede talkshow-programmet "Dr. Phil".

Siden da har det udviklet sig til en lidt-af-hvert-karriere, der blandt andet har budt på en solid omgang Only Fans og en form for rapkarriere.

Nu har den 21-årige Bhad Bhabie, som hun kalder sig selv, delt nedslående nyt med sine mange Instagram-følgere.

Danielle Bregoli, som hun hedder i privaten, skriver nemlig i en story, at hun tager medicin med kræft.

Det sker, efter adskillige følgere var begyndt at kommenere på hendes opsigtsvækkende vægttab.

- Jeg er ked af, at min kræftmedicin har fået mig til at tabe mig. Jeg er langsomt ved at tage på igen, skriver hun.

Den amerikanske internetpersonlighed afslører dog ikke flere detaljer om sin kræftdiagnose.

Det er kun otte måneder, siden hun blev mor for første gang til den lille pige Kali, som hun deler med Le Vaughn.

Bhad Bhabie blev tilbage i 2016 kendt for sin sætning "Cash me outside, how bow dah", da hun gæstede det amerikanske talkshow "Dr. Phil" med Phil McGraw.

Bhad Bhabie har i dag knap 16 millioner følgere på Instagram og mere end 100 millioner "likes" på TikTok.

Hun er også den yngste kvindelige rapper, der optrådte på Billboard Hot 100 med sin debutsingle, "These Heaux", i 2017.

Rapperen har også været på OnlyFans, hvor hun blandt andet tjeneste én million dollars i løbet af seks timer.

Sponsoreret indhold