Billede afslører: Mette Sommer var allerede sammen med Kristian Kjær Lindegaard, da ”Bachelorette” rullede over skærmen
LÆS OGSÅ: Mette Sommer og Kristian Kjær Lindegaard skal være forældre
16 fyre og to kvinder tog til Mexico for at finde kærligheden i TV 2-programmet ”Bachelorette”.
Den ene kvinde var Mette Sommer, og hun datede løs for at finde den helt rigtige, hun kunne dele resten af livet med.
Men faktisk var hun allerede en andens, da vi alle så hende møsse løs med deltagerne.
Det afslører et billede, som SE og HØR er i besiddelse af.
Billedet er taget den 6. april – halvanden måned før programmet blev sendt på TV 2.
Her ses Mette Sommer sammen med sin nuværende kæreste og kommende far til deres første barn, Kristian Kjær Lindegaard, i Alicante Lufthavn i Spanien.
LÆS OGSÅ: Gik Mette i seng med både Boris og Stig? Nu reagerer hun på rygterne
Fulgte man med i ”Bachelorette”, virkede det ellers ret åbenlyst, at hun var glad for deltageren Boris Hiort.
De hyggede sig gevaldigt, og da finalen endelig kom i slutningen af juli, var det også Boris Hiort, der fik den sidste rose og ”vandt” Mette Sommer.
Kort tid gik der dog, før begge var ude i medierne for at fortælle, at deres forhold ikke kunne fortsætte i København.