Billie Eilish droppet på den benhårde måde: - Jeg kunne ikke fatte det
LÆS OGSÅ: Billie Eilish' uartige Coachella-weekend: Kysser på TikTok-stjerne Quenlin Blackwell
Selvom du er en internationel popsensation, så skal du ikke bare tro, at alle vil have dig.
Den 22-årige Billie Eilish er eksempelvis ikke nødvendigvis alles kop te.
"Wildflower"-sangerinden gæstede for nyligt BBC-podcasten "Miss Me?" med værterne Lily Allen og Miquita Oliver, og her fortæller Grammy-vinderen om en noget spøjs datingoplevelse, hun havde sidste år.
Efter bruddet fra musikeren Jesse Rutherford sidste sommer forsøgte den albumaktuelle sangerinde at kaste sig ud på datingmarkedet igen, men det gik bestemt ikke efter popdivaens planer.
- Jeg er helt klart blevet ghostet, siger Billie Eilish og fortsætter:
- Jeg havde faktisk en sindssyg oplevelse den her december. Det var vanvittigt.
- Jeg var sådan: 'Er du død? Er du bogstaveligt talt død?'. Over telefonen, lavede en aftale, det her er min adresse, vær der klokken tre - hørte aldrig fra ham igen. Nogensinde.
- Jeg kunne ikke fatte det. Jeg var sådan: 'Sikke en fucking, lille, patetisk mand. Sikke en lille bitte mand. Det var bogstaveligt talt ikke til at fatte. Den dag i dag har han aldrig skrevet til mig igen.
Den mystiske mand, som Eilish altså ikke sætter et navn på, har sandsynligvis haft travlt med dobbeltspillet, for der gik ikke længe, før sangerinden så, at han datede en anden.
Billie Eilish spiller koncert i Danmark næste år, når hun indtager scenen i Royal Arena 28. og 29. april 2025.