Kendte25. september 2021

Billie Eilish: Jeg har mistet 100.000 følgere på det

Det er tilsyneladende langt fra alle Billie Eilish-fans, der sætter pris på det lidt frækkere indhold
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Billie Eilish er kendt for sine mange talenter, men nok ikke i så høj grad for at vise kroppen og formerne frem.

Så da den 19-årige megastjerne tidligere på året begyndte at vise mere og mere af sig selv frem på sin Instagram-profil, resulterede det i et nej tak fra flere af sangerindens fans.

I et nyt interview med Elle fortæller Billie Eilish nemlig, at hun mister mange følgere, når hun deler billeder, der er lidt frækkere end normalt.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega612190_041.jpg
 Foto: MEGA

Billie Eilish har gennem det meste af sin popkarriere vist sig på den røde løber i store, baggy outfits, der ikke viser hendes krop frem. Og det har fans det åbenbart bedst med. (Foto: MEGA)

- Folk holder fast i de her minder og har en tilknytning til det. Men det er enormt dehumaniserende, siger hun til det amerikanske modemagasin om de fans, der forventer, at hun vil gå i stort tøj resten af sit liv.

Billie Eilish satte fut i markedsføringen for sit nyeste album, "Happier Than Ever", ved at posere i frækt lingeri for modemagasinet Vogue, og siden da er det blevet til mere og mere sjov - også på Instagram.

Blandt andet delte den unge stjerne en række billeder af sig selv i et Miaou-korset, hvor der især var fokuseret på barmen. Og det var åbenbart for meget for nogle følgere.

- Jeg mistede 100.000 følgere bare på grund af brysterne, siger hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/billie_eilish.jpg
 Foto: Instagram

Dette billede kostede eftersigende Billie Eilish mere end 100.000 følgere. (Foto: Instagram / Billie Eilish)

- Folk er bange for store bryster.

Billie Eilish kravlede også mere eller mindre ud af de store bluser og bukser og erstattede det med en imponerende prinsessekjole, da hun dukkede op til årets Met Gala i New York.

Det var dog til modegallaens store efterfest, at "Oxytocin"-sangerinden viste stængerne frem i en lang, vinrød sag af en kjole.

SKJULTE DET I UGEVIS

Det store tøj er ikke det eneste, Billie Eilish har haft svært ved at slippe af med. Tidligere på året kunne sangerinden afsløre, at hun i ugevis skjulte for sine fans, at hun havde farvet sig lyshåret.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bb_0.jpg
 Foto: Instagram

Billie Eilish til årets Met Gala-efterfest. (Foto: Instagram / Billie Eilish)

Dermed sagde hun farvel til det storte og grønne hår, der for mange Eilish-fans symboliserede hendes look.

- Jeg kunne ikke gå nogle steder hen med de hår, fordi det var så åbenlyst meget mig, siger hun og tilføjer, at hun følte sig som "en helt ny person", da hun langt om længe skiftede hårfarve.

Sponsoreret indhold