Kendte21. april 2019

Birgitte Hjort tilbage som diva: Barslen er slut

Det bliver et glædeligt comeback, når Birgitte Hjort går fra babyboblen til Glassalen for at spille med i ”Divaer i glas”.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/birgitte_hjort_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Egentlig skulle forestillingen ”Divaer i glas” være et overstået kapitel nu, men et par gravide kvinder kom sidste sommer i vejen for forestillingen.

Først meldte 37-årige Birgitte Hjort ud, at hun var gravid, og blev erstattet af Kaya Brüel, derefter var det Cecilie Stenspil, som ventede sig.

Derfor blev det hele udskudt et år, men nu er Birgitte Hjort tilbage i fuldt firspring.

– Det bliver dejligt. Jeg har nydt at tage tiden ud og koncentrere mig om at få et barn og nyde det, men nu glæder jeg mig også til at komme i gang igen, siger Hjort, da SE og HØR møder hende på pressemødet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/divaer_i_glas.jpg
 (Foto: Tivoli Presse)

Der bliver fuld knald på, når Carsten Svendsen, Birgitte Hjort, Caroline Henderson og Kaya Brüel indtager Glassalen til august. Her portrætterer de Ella Fitzgerald, Marlene Dietrich og Josephine Baker, som alle har optrådt i Glassalen. (Foto: Tivoli Presse)

– Det er et privilegium, når man kan gøre alt det, som man godt kan lide, jubler skuespilleren, der i september blev mor til en pige for første gang.

Caroline Henderson fik ideen til forestillingen, og hun har intet problem med, at et babyboom udskød hendes værk.

– Alt er godt. Og på mange måder har der været lidt mere plads i kalenderen for os alle sammen nu, så det er rigtig fint, lyder det fra dansk-svenske Henderson.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_henderson_og_birgitte_hjort.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Et år forsinket er ”Divaer i glas” nu klar til at byde publikum indenfor i Glassalen i Tivoli. – Vi skulle vente på, at du blev klar, siger Caroline til kollegaen. (Foto: Thomas Laursen)

En lille smule diva

Selv om det er en forestilling fyldt med divaer, er de to skuespillere ikke meget for at sætte den titel på sig selv.

– Vi er nok meget lidt divaagtige – vi er nogle grinebidere, og vi har det rigtig sjovt sammen, så vi adskiller os ret meget fra de rigtige divaer, siger Caroline Henderson.

På ét punkt vil Birgitte Hjort dog gerne kalde sig diva.

– Vi kræver det ypperste af os selv og dermed også af hinanden, slår ”divaen” fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/birgitte_hjort_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

De sidste år har Birgitte Hjort haft travlt med at lave TV, men teatret har altid haft en plads i hendes hjerte. – Når jeg har lavet film og TV et stykke tid, begynder jeg altid at længes efter at stå på scenen igen, siger Birgitte, som gav en lille smagsprøve sammen med Caroline Henderson. (Foto: Thomas Laursen)

Divaerne begynder prøverne senere på foråret, og fra den 17. august kan man se dem live i Glassalen i Tivoli.

– Jeg kunne ikke forestille mig en bedre arbejdsplads. Man bliver glad, når man går på arbejde i Tivoli, siger Caroline og bliver godt støttet af sin kollega.

– Da jeg var barn, kom vi i Tivoli en gang om året, og jeg glædede mig i 14 dage og valgte ud, hvad jeg skulle have på af tøj.

Det var en stor dag. Jeg har mange gode sommerminder fra Tivoli, siger Birgitte Hjort.

Sponsoreret indhold