Blac Chyna chokerer: Truede med pistol for sjov
Der er sjove jokes, og så er der dem, som rammer lidt forbi skiven.
Og noget kunne tyde på, at Blac Chyna gik grueligt galt i byen, da hun tilbage i 2016 truede sin daværende kendiskæreste, Rob Kardashian, med en pistol.
For mens Rob Kardashian ikke fandt det morsomt, så påstår den 33-årige model selv, at det bare var for sjov.
Det skriver Page Six, som dækker den aktuelle retssag mellem Blac Chyna og Kardashian-klanen.
Onsdag blev modellen spurgt til de anklager, som den 35-årige Rob Kardashian fremførte for første gang tilbage i april 2020.
Her beskyldte han sin daværende forlovede for at hente en pistol i soveværelset, mens hans FaceTimede med to venner, hvorefter hun rettede den mod hans ansigt og sagde:
"Hvis du nogensinde forlader mig, så..."
Artiklen fortsætter under billedet...
Arkivfoto af Rob Kardashian og Blac Chyna. Foto: MEGA
I retten afviste Blac Chyna, at var tale om en reel trussel, men at det altså blot var et humoristisk indslag.
- Pistolen var ikke engang ladt. Jeg kunne aldrig finde på at skyde Rob eller nogen andre. Det var en joke, sådan "HA HA", du ved...
Blac Chyna påstod ligeledes i retten, at det var en joke, da hun på et senere tidspunkt tog et iPhone-stik og viklede det rundt om halsen på Rob Kardashian, mens hans spillede computerspil.
- Det var ikke for at kvæle ham, men bare for sjov, sagde hun.
Blac Chyna har sagsøgt ekskæresten og hans realityfamilie, fordi hun mener, at de har udsat hende for vold, overfald, æreskrænkelser og økonomisk tab.
Hun mener blandt andet, at Kardashian-familien fik NBC Universal til at droppe serien "Rob & Chyna" i kølvandet på brudddet mellem hende og Rob Kardashian.
Dermed mistede Blac Chyna angiveligt en vigtig indtægt, som hun altså mener, at Kardashian-familien skal erstatte økonomisk.