
Blake Lively raser over billeder: - Slet det!
En rasende Blake Lively siger nu – endnu en gang – fra overfor Hollywoods mange paparazzifotografer.
Det sker i en kommentar på Instagram, hvor den iltre mor til to ikke kunne dy sig for at irettesætte profilen ved navn Hollywood Star Kids, som siden har fjernet billedet af hendes tre børn James, Inez og Betty.
Det skriver E! News.
- Det her er så foruroligende. Jeg har personligt delt med jer, at disse mænd stalker og chikanerer mine børn. Og så poster I alligevel. Det sagde I, at I ville stoppe med. Det lovede I mig, skriver hun.
Kommentaren fortsatte herefter:
- Dette er ikke almindelig påskønnelse. Det her er JER, der eksponerer helt små børn. Please. Slet det. Please.
Artiklen fortsætter under billedet:

- Nogle forældre er okay med den slags. Vi. Er. IKKE, lyder det fra Lively (Foto: Instagram)
Takker
Efter profilen har slettet børnebillederne, har ”Gossip Girl”-stjernen på sin egen story understreget sine pointer.
- Tak til alle, der ikke længere følger denne slags profiler, når de på den måde udstiller børn. I gør ALLE en forskel. Tak for jeres integritet. Tak, skriver hun.
Artiklen fortsætter under billedet:

Parret har sammen tre børn. James på seks år, Inez på ni og Betty på to. (Foto: MEGA)
Den 34-årige mor til tre er bare en ud af en gruppe kæmpestjerner, som i løbet af flere år har forsøgt at få paparazzifotograferne til at pege linserne væk fra børnene.
Det gælder blandt andre kendisser som Kourtney Kardashian, Gigi Hadid, parret Dax Shepard og Kristen Bell, samt ”Game of Thrones”-stjernen Sophie Turner.

