Kendte5. januar 2024
Blev 80 år: Skuespiller David Soul er død
Den amerikanske skuespiller David Soul er død
Af Maria Hoang

David Soul er mest kendt for sin rolle i tv-serien "Starsky & Hutch".
Foto: Yui Mok/PA Images/Ritzau ScanpixDen amerikanske skuespiller David Soul er død. Han blev 80 år.
Det er ifølge BBC hans kone Helen Snell, der har oplyst, at hendes mand er gået bort.
Soul døde torsdag efter en "tapper kamp for sit liv i det kærlige selskab af sin familie".
– Han delte mange ekstraordinære gaver med verden som skuespiller, sanger, historiefortæller, kreativ kunstner og kær ven, lyder det fra hustruen.
Den amerikanskfødte skuespiller er bedst kendt for sin rolle som Detective Kenneth "Hutch" Hutchinson i tv-serien "Starsky & Hutch".